Kære Ludus-brugere,
Ny robot-proces: 413 Bestilling af kørsler i Ludus
Vi har nu udviklet ovennævnte robot-proces, som vi gerne vil præsentere for jer for på dette korte webinar.
Hvad kan denne robot så?
- Processen logger ind i Ludus og bestiller kørsler til indberetning af AMU, EUD, og EUD Fravær
- For hver bestilling kontrolleres det, om der allerede er en indberetning planlagt for samme måned.
- Når processen er kørt, sendes en statusmail til holdets administrative kontaktperson.
Nysgerrig?
På webinaret vil I blive introduceret til, hvordan robotten arbejder og hvilke programmer den anvender, så I efterfølgende kan tage stilling til, om det er en robot-proces, der er anvendelig på jeres skole. Det er også muligt at stille spørgsmål til udvikleren.
RPA-teamet står klar til at implementere.
Ønsker I robot-processen implementeret nu, så send os en bestilling via SDBF (blanketten hedder ”Godkendelse af RPA-proces”)
I er også velkomne til at give os et kald eller sende os en mail på rpa@sdbf.dk.
Vi glæder os til at præsentere robot-processen for jer.
Med venlig hilsen
RPA-teamet
