Kære lokale superbrugere, styregruppemedlemmer,
Juleferien står for døren, og her får I et overblik over, hvad I kan forvente af SDBF-supporten for både XFlow og RPA i perioden.
Lukkedage
Fra og med 22. december 2025 til og med 2. januar 2026 holder SDBF lukket.
Det betyder, at al support og overvågning er på standby i denne periode. Vi følger naturligvis op på henvendelser, når vi er tilbage.
Lokale driftsvalg i ferieperioden
XFlow-arbejdsgange
Som tidligere år har vi en aftale med XFlow om, at medlemmer kan kontakte dem i tilfælde af meget forretningskritiske situationer, hvor der er behov for akut hjælp.
Det er vigtigt at understrege, at henvendelser om ikke-kritiske opgaver vil blive faktureret direkte til det pågældende medlem.
For at undgå unødvendige omkostninger anbefaler vi derfor, at XFlow kun kontaktes ved reelle og akutte forretningskritiske behov i perioden.
XFlow kan kontaktes på: : support@xflowsupport.dk
RPA-processer
Har I planlagte kørsler af centrale eller lokale robotter i juleferien, anbefaler vi, at I overvejer, om robotterne også skal have fri.
Hvis I ikke har mulighed for at anvende outputtet, eller behandle eventuelle nedbrud og fejl i ferieperioden, kan det være hensigtsmæssigt at sætte kørslerne på pause.
Kontakt os via RPA Service Desk, hvis I ønsker, at vi pauser planlagte kørsler hen over juleferien.
Eventuelle ændringer skal være os i hænde senest d. 17. december 2025.
Med venlig hilsen
SDBF
